
Z-Health er et amerikansk bevægelses og behandlingssystem der har sit udgangspunkt i
nervesystemet, og den nyeste hjerneforskning. Grundlagt af kiropraktor og elitesportsmand
Dr. Eric Cobb.
Her er fokus på kroppen som helhed, hermed også undersøgelse og træning af det visuelle
system (øjnene) og det vestibulære system (indre øre/balancesansen). Sammen med det
proprioceptive system (kroppens sanser i fx. muskler og led) dirigeres vi mennesker i
bevægelse.
Input fra alle systemer bliver bearbejdet i hjernens forskellige centre, og hvis der er
manglende input, fx. fra et tidligere skadesområde, hvis synet ændrer sig eller vi har slået
hovedet, vil hjernen betragte dette som en trussel og sende signaler i form af fx. smerte,
træthed, besværet åndedræt og nedsat bevægelse. Samtidig kan der opstå forvirring af input
til hjernen som ses ved fx. transportsyge hvor indre øre (buegangene) og synet giver
forskellige signaler og forvirrer hjernen med kvalme og svimmelhed til følge.
I ZHealth arbejdes der med aktiv ledmobilisering og kvalitet i bevægelse, for at skabe bedre
motorisk kontrol og bevægelighed i alle kroppens led. Samtidig er målet at der opnås styrke
og stabilitet omkring leddene så vi højere grad forebygger skader og fald. Balancetræning og
synstræning er vigtige elementer. Dette kan forandre hjernens bearbejdning af input med
mindre smerte, bedre præstation indenfor en sportsgren, mere overskud til
hverdagsaktiviteter og styrke.
No brain, no pain…