COVID-19 og sommerferie
COVID-19 og sommerferie
Ulrik Rune - 4. juni 2020

Vi har fået rigtig mange spørgsmål om hvordan man som patient skal forholde sig i forhold til at komme i klinikken efter endt ferie/rejse. Dette vil vi forsøge at afdække så godt som muligt i det følgende. 

Generelt

Uanset om man holder sin ferie i Danmark, i de lande Udenrigsministeriet har åbnet for eller de lande der frarådes unødige rejser til gælder det samme, som vi har levet med i Danmark i nu ca 3 måneder: GOD HÅNDHYGIEJNE OG AFSTAND. Og generelt vil vi anbefale at du bruger din sunde fornuft når du færdes ude blandt mennesker, og er du i tvivl så spørg dig selv: “Er det nødvendigt, at jeg gør det her?”. For virus er stadig derude og den kan stadig smitte, så det er vigtigt, at vi alle sammen tænker os grundigt om.

Rejser til udlandet

Albertslund Fysioterapi henviser til de NYE anbefalinger der er udstukket fra Udenrigsministeriet gældende fra 25/6-20. Dette betyder at rejser Sverige eller Portugal , anbefaler vi 14 dages karantæne, inden du kommer i klinikken af hensyn til smitterisiko. Skulle du være blevet testet negativ for COVID-19 efter hjemkomst, kan du komme i klinikken med det samme. Besøger du alle andre lande i Europa (EU) kan du komme i klinikken straks efter hjemkomst, forudsat at du ikke udviser tegn på symptomer. 

Læs mere : https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-06-18-regeringen-aabner-for-rejser-til-en-lang-raekke-lande

God ferie

Albertslund Fysioterapi ønsker alle en skøn sommer uanset hvor og håber i passer på Jer selv og hinanden derude, også selv om i taler forskellige sprog. Er du i tvivl om du skal komme i klinikken er du altid velkommen til at kontakte os enten på telefon eller på nedenstående formular.

Emner:
Covid-19, Rejse, Sommerferie

Tilbage til nyheder