IMS Akupunktur
IMS Akupunktur

Baggrund for IMS:

 

Behandlingssystemet i dag har typisk ingen problemer med at lindre smerter forårsaget af skade eller inflammation. Når det gælder smerter, som ikke viser nogen af ovenstående, bliver vi ofte mere utilstrækkelige, f.eks. ved hovedpine, piskesmæld, rygsmerter (med eller uden smerter i benene), tennisalbuer etc. Årsagen til disse tilstande er i mange tilfælde nerveirritation som følge af forandringer i ryggens led og muskler, hvilket er et resultat af normal slitage og skader.

 

Den dårligt fungerende nerve medfører:

  • overfølsomme nerver. Det vil sige, at uskyldige, harmløse signaler bliver opfattet som smertefulde
  • forkortet muskulatur som medfører nedsat bevægelighed og ømhed i musklerne (det forkortede muskel syndrom).
  • forandringer i omkringliggende væv som medfører hævelse og hårdt nedbunden hud, samt rødme, temperaturforandring og lokalt hårtab.

 

Disse karakteristika vil medføre smerter, selvom traditionelle medicinske undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.

 

 

Det forkortede muskelsyndrom:

 

Er en af hjørnestenene i IMS-behandlingen.

Muskelforkortningen forårsager smerter ved at trække i muskelsenen, der som modsvar fortykkes og bliver smertefuld. Desuden komprimerer de forkortede muskler leddene som de spænder over og forværrer derved slid og degenerative forandringer så som seneirritation og slidgigt.

Disse tilstande opfattes ofte som lokale og får derved ikke den nødvendige undersøgelse og dermed heller ikke den optimale behandling.

 

 

Akupunktur-behandlingen:

 

Formålet med IMS behandlingen er, at løsne de forkortede muskler som irriterer og påvirker nervevævet – det vedvarende træk fra musklen afspændes og nervernes følsomhedsniveau normaliseres.

Effekten af IMS er, at det stimulerer opheling af nerver og muskler, indtil tilstanden er bedret og smerten er væk. Effektens holdbarhed varierer i forhold til problemets årsag og varighed, men de fleste oplever en langvarig positiv effekt.

Behandlingen gentages ca. én gang ugentligt. Dette sker for at lade kroppen arbejde med den mini-inflammation, som nålen påfører. Antallet af behandlinger afhænger af forskellige faktorer såsom varighed og omfang af problemet, hvor meget arvæv der er, og hvor hurtigt kroppen er om at hele.

IMS & praksis:

 

Selvom IMS implementerer teknikker fra den traditionelle akupunktur, bygger det på videnskabelige neurofysiologiske principper.

Akupunkturnålene som bruges er meget tynde, og man vil typisk ikke mærke nålen penetrere huden. Hvis musklen er sund og rask, er nålen smertefri. Hvis musklen derimod er supersensitiv og forkortet, vil man mærke en spændingsfornemmelse – som en muskelkrampe eller et spjæt.

Dette er et typisk ubehag, som opstår, når musklen spænder omkring nålen. Klienten lærer hurtigt at genkende denne fornemmelse. De kalder det en ”god” eller positiv smerte, idet den hurtigt forsvinder og efterlader en fornemmelse af afspændthed.

 

IMS et et effektivt værktøj, der ikke erstatter andre fysioterapeutiske behandlingskoncepter, men derimod supplerer McKenzie, MT, øvrige fysioterapeutiske tiltag og træning på optimal facon.

 

 

Forholdsregler ved IMS:

 

Som nævnt I ovenstående er et let krampende ubehag I forbindelse med behandlingen helt normalt og et godt tegn I forhold til behandlingens virkning.

På grund af udladningen af affaldsstof efter akupunktur behandlingen er det en god idé at drikke rigeligt med væske bagefter.

Der kan forekomme ømhed, og i sjældnere tilfælde blå mærker, hvor nålen har været, hovedpine, let svimmelhed de første dage efter behandlingen. Disse bivirkninger svinder i langt de fleste tilfælde hurtigt (indenfor 24 timer) og er i alle tilfælde ufarlige.

 

Er man bloddonor skal der gå tre-seks måneder fra sidste akupunktur behandling før man igen giver blod.

 

Det er vigtigt at nævne for fysioterapeuten, hvis man tager blodfortyndende medicin, er diagnosticeret bløder eller lider af smitsomme sygdomme.

 

 

Priser for IMS-akupunktur:

 

Akupunktur er ikke omfattet af tilskud fra den offentlige sygesikring, eller sygeforsikringen Danmark. Man vil derfor som patient skulle betale ekstra for akupunktur behandling.

 

 

 



Tilbage til nyheder